Aktiviteter og værksteder

Værksteder samt aktiviteter i afd. Abildtræet

NÅLEØJET

Nåleøjet er et rum hvor kun fantasien sætter grænser for ens udfoldelser, tag din gode ide med ned i klubben og lad os se hvad vi kan omsætte den til i praksis. Vi arbejder i såvel hårde som bløde materialer, endvidere er vi så privilegerede at have 3D- penne, der gør at børnenes fine tegninger kan få liv på en helt anden måde end tidligere.

SPILZONEN

I spilzonen tilbyder vi brætspil samt pool turneringer, det er et rum for nærvær og dannelse af sociale relationer. Der er altid nogle at tale med både børn og voksne og man kan både deltage i de igangværende aktiviteter samt finde ro til blot at være sig selv. Det er et lektierum, et spillerum, et samtalerum, alt i alt et forstørret teenageværelse.

CAFEEN/CAFEE OMRÅDET

I cafeen tilbyder vi dagligt ”Dagens ret” til 8 kr, og om fredagen hvor der er noget sødt af den ene eller anden slags tilbyder vi også et sundt alternativ. Vores kostplaner er udarbejdet i overensstemmelse med Helsingør kommunes kostpolitik, sådan at vi bidrager til at lære børnene at føre en sund livsstil.

Åbningstiderne i cafeen:

Mandag- Torsdag: 14.00-16.00

Fredag: 14.00- 15.30

MULTIBANEN

I forlængelse af klubben har vi en multibane, hvor der dagligt er fyldt med liv og glade børn i gang med diverse sportslige aktiviteter eller køren på løbehjul, ethjulede cykler eller mooncars.

MUSIKCONTAINEREN

Kom ud i musik containeren og prøv grænser med det musikalske univers, vi har en musik medarbejder der hellere end gerne vil hjælpe dig i gang. Musik containeren er en arena, hvor børnene lærer gennem mødet med andre, hvor alle er på forskellige niveauer. Det er dog en forudsætning og grundlæggende betingelse for denne læring i et multikulturelt og socialt pluralistisk samfund at være opmærksom på at forskellighed er en kæmpe ressource.

SNOEZELRUMMET

Ordet Snoezelen er en sammentrækning af to hollandske ord snuffelen og doezelen, der betyder at snuse og døse. Det er en aktivitet, der tilbydes til bearbejdning af de sanseindtryk, som de bombarderes med i en travl hverdag. Børnene har stor glæde af de kontrollerede, behagelige sanseindtryk. Vi skaber sammen en sanseramme, som giver barnet ro, sådan at der dannes overskud til mere aktivt at forholde sig til de tilbudte sanseindtryk. En Abildtræet har vi indrettet et hvid rum, hvor barnet kan vælge mellem de auditive samt visuelle sanseindtryk, endvidere er der en kugle dyne og bobbelrør med farver. Barnet vælger selv til og fra alt efter behov.

BÅLET

Hver onsdag rykker cafeen ud til bålstedet, hvor vi tilbereder et måltid mad over gløderne. Vores formål er at lære børnene om de alsidige muligheder der er for anvendelse af naturen. Samtidigt sikre vi at børnene hvertfald en gang om ugen kommer ud og får nydt naturen.

ROLLESPIL

Hver onsdag drager en medarbejder over i skoven ved Fritidsklubben Krudtuglen, hvor der bliver sat forskellige spil i gang under styring af en pædagog. Børnene løber rundt i skoven, og danner relationer på tværs af alder samt klub tilhørsforhold. Forløbene er pædagogisk tilrettelagt således at alle børn kan deltage i aktiviteten samt udvikle sig socialt.

VILDE VULKANER

Hvert år drager vi til musik festivallen Vilde Vulkaner i Vordingborg, vi danner camp med de to andre afdelinger i HS klub.

LALANDIA

I efterårsferien udbyder vi en tur til Lalandia, hvilket efterhånden er blevet en fast tradition i Abildtræet.